Stillingen er ikke længere ledig, du kan se vores andre ledige stillinger herunder
Synes du, at de fedeste projekter er dem, som skiller sig ud i mængden, og hvor funktionen er altafgørende for, at projektet tager sig godt ud? Så bør du virkelig overveje, om du ikke skal være med til at sikre, at teknikken spiller på det største projekt med bærende konstruktioner i træ i Odense.
Vær med til at sætte dit præg på en træbygning, der kommer til at samle 8 offentlige styrelser – den er den første af sin slags!
I NCC Midt/Syd har vi gang i virkelig mange spændende projekter. Du bliver derfor en vigtig spiller i at sikre, at vores commissioning på de tekniske installationer er i orden – en opgave, der vil forberede både dig og NCC til fremtidens større og større fokus på teknik og commissioning.
Vær med i spændingsfeltet mellem rådgivere, fagentreprenører og bygherrer
Du får en hverdag i et kontorfællesskab på byggepladsen, hvor du som projektleder på teknikfagene skal sikre performancetests og commissioning-processen for totalentreprenøren. Du får et tæt samarbejde med fagentreprenører og kolleger på projektholdet, når du skal følge op og forberede nye tests og godkendelser.
Kunden er Bygningsstyrelsen, og det højprofilerede projekt WoodHub er banebrydende, da det er første gang i Danmark, at der bliver opført så stor en bygning med bærende konstruktioner i træ – helt nøjagtigt 31.000 m2. Resultatet bliver altså Danmarks hidtil største træsatsning med plads til 1.600 medarbejdere Hvis du er nysgerrig, kan du læse mere om projektet her.
Du skal bl.a.:
Vi tilbyder dig:
Bliv en del af en solid virksomhed, der har din ryg
Som en del af NCC får du et stærkt, fagligt bagland i ryggen. NCC har mange år på bagen, men vi ser hele tiden fremad og udvikler os. Helt konkret bliver du en del af NCC Midt/Syd, som beskæftiger sig med byggerier i større og mindre skala med base på kontorerne i hhv. Aulum, Kolding og Aarhus.
I alt er vi ca. 40 funktionærer, der pt arbejder på store projekter som bl.a. WoodHub, CobotHub (Robot-domicil i Odense), samt et markant hotelprojekt på Aarhus Ø.
Udvikling og sparring gennem et kompetent bagland
Hos NCC ved vi, at vores styrke ligger hos vores kompetente medarbejdere. Derfor gør vi meget for at etablere et højt fagligt ståsted, hvor vores medarbejdere kan udvikle sig sammen. Det har betydet, at vores trivselsmålinger ligger helt i top, og at vores medarbejdere har lyst til at blive hos os. Det er vi stolte af.
Det er vigtigt for os, at du har styr på commissioning og flair for teknik
Det vigtigste i denne rolle er, at du har erfaring med commissioning i kombination med forståelse for de tekniske fag. Vi lægger vægt på, at du har gode samarbejdsevner og forestiller os, at du er stærk i at navigere mellem mange forskellige fagligheder og binde trådende sammen i en fælles forståelse.
Derudover forestiller vi os, at du har:
Ring, og lad os drøfte mulighederne
Lyder det som noget for dig, er du meget velkommen til at kontakte sektionsdirektør Lars Ørvad Nielsen på tlf. 41 70 43 91 eller larnil@ncc.dk. Du er selvfølgelig også velkommen til at søge jobbet direkte ved at vedhæfte din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Stillingen skal besættes snarest muligt. Vi afholder derfor løbende samtaler med egnede kandidater, men vi vil så gerne høre fra dig, så skynd dig at tage kontakt.
NCC er en værdibaseret virksomhed, hvor kerneværdierne er ærlighed, tillid og respekt. Som bygge- og anlægsvirksomhed er vi med til at skabe rammerne for fremtidens samfund, og vi lægger vægt på at udvikle og bygge ansvarligt, miljøbevidst og med fokus på mennesker. Vi prioriterer sikkerhed og kvalitet højt, og vi ønsker at tiltrække, udvikle og fastholde branchens mest kompetente medarbejdere.
Du kan se mere om os på www.ncc.dk.