Stillingen er ikke længere ledig, du kan se vores andre ledige stillinger herunder
Vil du være en del af en virksomhed, hvor du får et godt job med gode, erfarne kolleger og et godt arbejdsmiljø?
Vil du arbejde med en bred vifte af spændende PA- og administrative opgaver og bruge din store erfaring til at yde vigtig support til vores direktør og hans ledergruppe i tillæg til at være behjælpelig med administrative opgaver.
Kan du svare ja til det hele, er det måske præcis dig, vi leder efter!
Bliv en vigtig support
I det daglige vil du sidde sammen med vores sekretær for forretningen. I er ligestillet, men fokus for dig vil være support af direktøren, og derudover vil der være diverse administrative opgaver, du skal løse.
Som udgangspunkt vil dine opgaver være at:
Sammen er vi stærkest
Vi arbejder med klimasikring, beton- og anlægsprojekter, med fundering og med forsyningsprojekter inden for både el, vand og varme. I vores forretningsområde er vi +250 funktionærer og +350 timelønnede og dermed en rigtig god blanding af kompetencer.
Du bliver en del af et dynamisk hold i Søborg, hvor både ledere og medarbejdere har deres gang, og hvor dagene er forskellige, og man aldrig kan være 100% sikker på, hvad de bringer. Vi går op i at have det sjovt, når vi går på arbejde, og vi tror på, at vi når længst med det gode samarbejde, så stemningen er god, og trivslen er høj.
Vi har fokus på faglighed og fællesskab
Som person sætter du loyalitet, fortrolighed og diskretion højt. Samtidig er det også nødvendigt, at du har ben i næsen og tør sige din mening – også overfor direktører og ledere. Det er vigtigt, at du er i stand til at prioritere – og omprioritere – dine opgaver, for dagen kan godt være meget omskiftelig.
Kommer du fra entreprenørbranchen er det en fordel.
Du bliver medlem af netværksgruppen af sekretærer på tværs af NCC.
Vi har til huse i Gladsaxe Company House på Tobaksvejen 2 i Søborg – et velfungerende kontorfællesskab, hvor der i bygningen også er fælles kantine, træningslokale m.v.
Interesseret?
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Manager Sandra Skou på tlf. 4170 4744 eller e-mail: sak@ncc.dk .
Er du interesseret i stillingen, så send din ansøgning og dit CV via linket nedenfor. Ansøgninger betragtes som personfølsomme og kan derfor desværre ikke håndteres, hvis de sendes uden om linket.
NB! Vi afholder løbende samtaler med egnede kandidater, da stillingen skal besættes snarest muligt.
NCC er en af de største bygge- og anlægsvirksomheder i Norden. Vores forretning omfatter bygge- og infrastrukturprojekter, asfalt og råstofudvinding samt udvikling af erhvervsejendomme. I 2022 havde NCC en omsætning på ca. 54 milliarder SEK og 12.500 ansatte. Vi arbejder på nogle af branchens mest interessante og komplekse projekter. Vi er passionerede om at styre alle aspekter af bygge- og anlægsprocessen i tæt samarbejde med vores medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er et stort puslespil med mange brikker, der jævnligt ændrer form i realtid. Det indebærer store budgetter, stort ansvar og spændende udfordringer sammen med de bedste folk i branchen. Udstyret med viden som vores vigtigste værktøj får vi tingene til at ske - hver eneste dag.
Du kan se mere om os på www.ncc.dk.